Logo - Politikens Forlag
Nyheder
   
Danskernes bedste vægttab

Danskernes bedste væg­ttab er til dig, som ønsker et varigt vægttab, uanset om du skal tabe 5 eller 100 kg.


Læs mere
Mor og baby i topform

Med denne nye bog om efterfødselstræning derhjemme og på gåturen med barnevognen får nybagte mødre hjælp til at genvinde en stærk krop og til at fylde de første 12 måneder med sundhed, glæde og øget energi.


Læs mere

Slap af og bliv glad

 

Slut med forbudt – og slut med den dårlige samvittighed. Ny bog gør op med sundhedsdiktaturet og opfordrer folk til at slappe af i forhold til kropsidealer, kostregler og løftede pegefingre. Så bliver der plads til at gøre det, som giver glæde.

Af Helle Skov Wacher

Duften af chokoladekage spreder sig lokkende i køkkenet. ”Bare det her stykke, og så ikke mere,” tænker du og snupper det første stykke fra bradepanden. Da du sætter tænderne i, eksploderer smagen i din mund. Ah! Og inden du har set dig om, er det lille stykke væk. ”Nu er skaden sket,” tænker du. ”Så kan jeg lige så godt fortsætte.” Du spiser og spiser, til din mave er ved at revne. ”Jeg lever i nuet,” siger du til dig selv, mens du propper de sidste krummer i munden. Næste dag, da du slår øjnene op, værker kroppen på en besynderlig måde. Du føler dig utilpas. Og så kommer du i tanke om den: chokoladekagen!
 
Den dårlige samvittighed skyller ind over dig, du bliver gal på dig selv, og du skammer dig. ”Hvorfor har jeg så lidt rygrad?” hvæser du. Liggende i sengen træffer du en beslutning: Nu skal du følge kostplanen, og nu skal du en gang for alle gøre op med alt det usunde. Nul sukker. Nul brød. Nul junk. Og masser af træning. Tre dage senere sidder du i sofaen og propper dig med jordbæris, og dagen efter truer endnu mere dårlig samvittighed. Du er fanget i en ond cirkel.
 
Er du en af dem, der stræber efter et sundere liv, men kender situationen her? Så er der godt nyt på vej: En ny bog med den sigende titel Slut med forbudt gør op med ”sundhedstyranniet”, som forfatterne Morten Elsøe og Morten Svane kalder det.

Læs mere.